FAQ

Her finder du svar på nogle af de ofte stillede spørgsmål. Har du andre spørgsmål, må du altid tage kontakt, så giver vi dig et svar. Vi ser frem til at høre fra dig!

find svar på ofte stillede spørgsmål

Min sadelpind sidder fast, hvad skal jeg gøre?

Sørg for, at din sadelklemme er helt løsnet, og hvis det er muligt, så fjern den helt fra rammen. Undersøg omhyggeligt sadelrøret; er der blevet tilføjet ekstraudstyr, f.eks. lygter, flaskeholder eller pumpe, der er monteret med klemmer? Trykket fra disse klemmer – selv plastikklemmer – kan være tilstrækkeligt til at holde sadelpinden fast.

Kan jeg bruge varme og kulde til at frigøre sadelpinden?

Opvarmning/afkøling er generelt en god måde at løsne fastlåste dele på. Det kræver dog særlig forståelse af materialers termiske egenskaber (særligt ledningsevne og udvidelseskoefficient), da der oftest indgår forskellige materialer i samspil med hinanden.

Kan jeg vride min sadelpind ud?

Det frarådes. En cykelramme er ikke designet til de vridningskræfter, der kan opstå, når denne tilgang forsøges. Den maksimale kraft, der bør anvendes, er moderat og manuel. Hold sadlen med begge hænder, foran og bagpå, og drej den frem og tilbage. Hvis sadelpinden bevæger sig (selv en grad eller to), så kan den med tålmodighed, fjernes.

Kan jeg spænde min ramme op i en skruestik og forsøge at vride sadelpinden fri?

Nej, ikke hvis du værdsætter din cykelramme! Rammen udsættes for torsionskræfter, som er enorme. Rammer kan revne eller bøje, og selv hvis sadelpinden endelig kommer ud, kan rammen have lidt uoprettelig skade.

Kan jeg bruge rustløsner/cola/Wd40/opløsningsmidler til at frigøre sadelpinden?

Vær forsigtig her! Nogle af disse produkter kan påvirke lakeringen. Hvis rammen/ sadelpinden er af carbon, anbefales det generelt ikke at bruge et produkt baseret på petroleum, da der er risiko for at blødgøre carbon-sammensætningen. Hvis der ikke er noget carbon til stede, kan disse typer af penetrerende smøremidler have en positiv effekt, men det interne tryk, der udøves på rammen af f.eks. en kraftigt oxideret sadelpind, kan let opveje denne tilgang.